Buzz about BuzzFeed getting hacked into by OurMine (Sladder om BuzzFeed, der blev hacket af OurMine)

Buzz about BuzzFeed getting hacked into by OurMine (Sladder om BuzzFeed, der blev hacket af OurMine)

OurMine Security hacker group er en populær gruppe, der har formået at hacke sig ind i berømte menneskers konti. Denne vilde samling programmører har klaret at invadere private oplysninger, der tilhører personligheder, såsom Jimmy Wales og Sundar Pichai. Gruppen blev dannet i efteråret 2014 og bliver ved med at true sikkerheden på internettet.

For nylig udgav BuzzFeed en provokerende artikel, der talte om og undervurderede OurMine hackerne til at være én person. Disse udtalelser fornærmede gruppen, idet de tilkendegav, at de ikke kunne fordrage, når der blev offentliggjort forkert information vedrørende deres gruppe. I artiklen hævdede BuzzFeed, at Ahmad Makki er grundlæggeren og det eneste medlem af OurMine gruppen. Men de faktiske medlemmers udtalelse fik folk på andre tanker:

”Niks, mange folk tror, at han er et medlem af OurMine, men han er kun en fan, derfor tror folk, at vi kommer fra Saudi Arabien, det gør vi ikke”.

Som hævn besluttede OurMine at tage på et lille visit i BuzzFeeds system. For at gøre det klart, at dette selskab var blevet hacket, slettede og modificerede de offentliggjorde artikler og efterlod klar besked om, hvem der var ansvarlig: Hacket af OURMINE. Hackerne tilføjede også en annonce for deres officielle webside OurMine.org. Men der blev dog lagt en mere skræmmende besked i en af de redigerede artikler:

”Hacket af OurMine teamet, I skal ikke dele falske nyheder om os igen, vi har jeres database. Næste gang vil det være offentligt. I skal ikke lægge jer ud med OurMine igen”.

Gruppens officielle side giver indtryk af en tilsyneladende pålidelig facilitet med mulighed for at sikre sin e-mailkonto for 10 dollars. I ”Nyhedssektionen” på domænet holder OurMine sig konstant opdateret med begivenheder, som har relevans for deres gruppe. De påtager sig ansvaret for at hacke twitter-konti, som f. eks tilhører Jack Dorsey og Mark Zuckerberg.

BuzzFeed fik dog styr på tingene igen og vil højst sandsynligt finde en bedre sikkerhedsforanstaltning til deres system. Lad dette være en lærestreg for os alle om, at hvis man ikke er forsigtig, kan man nogle gange brænde nallerne.

Læs "Buzz about BuzzFeed getting hacked into by OurMine (Sladder om BuzzFeed, der blev hacket af OurMine)" på andre sprog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *