Job hunting gone wrong: rogue emails from LinkedIn

At finde et ordentligt, velbetalt arbejde er stressende og udfordrende i sig selv. Ingen får tilbudt noget på et sølvfad, medmindre, måske, du er en aktiv bruger på LinkedIn. Dette netværk er populært blandt jobsøgende personer, som forsøger at finde nye karrieremuligheder. Men det ser ud til, at hackere udgiver sig for at være repræsentanter for LinkedIn. Disse bedragere sender falske e-mails til klienter på LinkedIn og informerer dem om gunstige muligheder for et job.

Men den slags post er slet ikke sendt af LinkedIns medarbejder: de er designet af svindlere. Hvordan kan det være til fordel for dem? Ja altså, e-mailen kræver, at man uploader sit CV. Dette dokument indeholder som regel en hel bunke personlige oplysninger, såsom dit navn, e-mailadresse og telefonnummer. Hvis brugerne finder på at svare på denne e-mail og uploader deres CV, vil de ikke sende disse oplysninger til pålidelige personer. I stedet vil brugernes fortrolige oplysninger falde i ukendtes hænder. Der er næsten ingen tvivl om, at svindlerne har til hensigt at bruge disse oplysninger til at begå it-kriminalitet.

Mens uerfarne computerbrugere måske ikke lige kan gennemskue, at den slags e-post er falsk, vil en mere kyndig person straks bemærke flere røde flag. Læs de følgende tips til, hvordan man gennemskuer en falsk e-mail. For det første er det en god ide at være opmærksom på, om e-mailen er personliggjort. Hvad mener vi med det? Du skal prøve at afgøre, om beskeden indeholder dine personlige oplysninger, hvilket er et tegn på, at denne e-mail er designet specielt til dig. Når svindlerne sender falske e-mails ud, skriver de som regel generelle udtalelser og undgår at bruge personlige oplysninger. Men selvom posten skulle indeholde visse oplysninger om dig, skal du endnu ikke tro, at den er lovlig.

Når virksomheder såsom LinkedIn kontakter deres klienter, sender de som regel beskeder fra officielle e-mailadresser for at undgå forvirring. Men hvis en svindler forsøger at komme i snak med dig, vil vedkommende bruge en alternativ adresse. Så vær opmærksom på, om e-mailadressen tilhører en tvivlsom afsender, og selvom den skulle ligne en officiel e-mailadresse, bør du ikke stole på den.

Derudover er svindlerne ikke så bogligt dannede, og deres tekst kan være fuld af grammatiske fejl eller mangle tegnsætning. Respekterede virksomheder prøver at undgå den slags inkompetence. Nogle fejl er forståelige, men hvis det er svært at forstå, hvad der står, er det nok, fordi det er svindel.

Du skal kun sende dit CV til lovlige repræsentanter fra LinkedIn. Du skal ikke tro på spændende, men mistænkelige tilbud, som du bliver tilbudt pr. e-mail. Det er bedst, hvis du altid er opmærksom på de bestemte detaljer, vi har nævnt ovenfor, og derefter evaluerer selve tilbuddet.

Kilde: helpnetsecurity.com

 
 
 
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *